Lapning af bildæk

 

Er dit dæk punkteret? Så se her hvad du skal gøre:

  1. Kør bilen ind til siden med det samme (så snart det er muligt). Du må ikke køre videre på et punkteret dæk.

  2. Kontakt vejhjælp og få kørt bilen til din mekaniker.

  3. Hvis du er i tvivl om hvilke former for lapning der findes (lovkrav), så se vores korte video, imens du venter på vejhjælpen.

 

Skal du have lappet dit bildæk?

Er dit dæk punkteret eller taber dit dæk luft? Er du i tvivl om hvilken metode for lapning du skal vælge? Ved du hvilken type lapning der er lovlig? (Der er kommet nye lovkrav på området i Januar 2018).  Hvorfor er der stor pris forskel på lapning af dæk?  Hvilke metoder findes der til lapning af dæk?  Hvornår må man ikke lappe et dæk? 

I denne video får du svar på alt dette.  Martin fortæller bla også hvilke metoder man ikke må bruge pga. de nye lovkrav på området. 

 

 

Værd at vide når du skal have lappet dit dæk:

 

Nødtætning (nye regler fra Januar 2018):

Lapning med dækpropper udefra er ikke fagmæssigt korrekt. Denne metode må IKKE bruges til permanent reparation på person -og varebiler. Det samme gælder med indsprøjtning af tætningsmiddel. Vi fraråder dog brug af tætningsmiddel da det ødelægger dit dæk. Disse metoder er kun en nødlapning og må KUN bruges til kørsel til nærmeste fagmand, JF. bilfabrikantens anvisninger.

Hvis du vil vide mere: Færdselsstyrelsen har offentliggjort en revision af vejledning om syn af køretøjer, som især omfatter dækområdet.